[  

Så er den her. "Præstér under pres" er en nytænkende bog om psykologien bag at levere toppræstationer under pres

]
 

Forskningsprojekter


Vi er konstant på vej. Vi undrer os og møder trænere, ledere og andre der undrer sig. Vi får med andre ord mange ideer. Nogle af dem udmønter sig i forskningsprojekter. 

 

Herunder følger en kort beskrivelse af nogle af de projekter, vi enten er igang med eller har på tegnebrættet. 

 

Elitesportsmiljøer i vverdensklasse

Vi ved meget om, hvad der kendetegner gode talentudviklingsmiljøer. Men hvad med de miljøer, atleterne skal ind i, når de ikke længere er talenter med skal ud og præstere for alvor. I dette prjekt undersøger vi, hvad der kendetgner elitesportsmiljøer, der igen og igen formår at hjælpe atleterne til at levere præstationer i verdensklasse. Fokus er på case studier af gode miljøer, ledelse, compassion og andre spændende vinkler. Projektet er støttet af Team Danmark.

 

Stress og genopladning

Med hård træning og en hektisk hverdag, udsættes atleter for betydelig stress. Det gælder både hjemme i hverdagen og når de er afsted på træningslejre og konkurrencer. Det er vigtigt at de rammer en god balance mellem det, der trækker på deres batterier - og det der lader batterierne op. Gør de ikke det, kan de opleve stress, miste fokus og i værste fald ende i udbrændthed. 

Projektet undersøger stress og genopadning under længerevarende konkurrencer og træningslejre. Flere forbund deltager, herunder orienterinsgforbundet, DBU, Dansk Sejlunion, og Dansk Ishockey union. 

Det er prægraguat Astrid Becker Larsen, der primært arbejder med projektet. 

 

Midfulness i elitesport

Mindfulness handler om at være fuldt og helt tilstede i nuet. Som sportspsykolog arbejder jeg meget med mindfulness og oplever selv, at mange atleter gennem mindfulness bliver bedre til at træffe værdibaserede og gode valg. 

Projektet undersøger et mindfulness træningsprogram i håndbold. Det er et samarbejde mellem Dansk Psykologisk Institut, Institut for Idræt og Biomekanik og Team Danmark. 

 

Delta - Developing Leadership and Talent in sport, business and art

Vi drømmer om at lave et storstilet forskningsprojekt om talentledelse og talentudviklingsmiljøer i forskellige domæner - i kunsten, erhvervslivet og sporten. 

 

Kommunale talentstrategier

De danske kommuner spiller en afgørende rolle i dansk talentudvikling. Men vi ved for lidt om, hvad det er for udfordringer og dilemmaer kommunerne oplever. Vi ved for lidt om, hvordan kommunerne bedst støtter den lokale talentudvikling - på en måde hvor de holder fokus på at gøre noget, klubberne ikke selv kan. 

 

 

Tag pulsen på talentmiljøet

Vi vil gerne udvikle et konkret måleredskab til kommuner, klubber og forbund, der ønkser et solidt og let tilgængeligt redskab til at tage pulsen på talentmiljøet. Hvad fungerer godt og hvor kan vi især optimere vores miljø? 

 

  

   

LET'S

 

       
    I forskningsenheden LETS har vi fokus på anvendelsesorienteret forskning. LET’S vision er i 2020 at være anerkendt i Danmark og internationalt som »stedet at gå til, når du søger den seneste nytænkning og forskningsbaserede viden indenfor didaktik, talentudvikling og entreprenørskab i idræt og ’human movement’.    

Fra vores forskningsstrategi

       

 

   

 

 


 
 
Sportspsykologen.dk   •   Kristoffer Henriksen   •   Bellevuevej 5A   •   5700 Svendborg   •   khenriksen@health.sdu.dk