Som forsker og praktiker er min mission at kombinere de to på en måde, så de styrker hinanden. Jeg tror på, at god praksis har gavn af såvel solid forskning som stærk erfaring. Og jeg tror på, at god og relevant forskning kræver et ben ude i praktikken.
Talentudviklingen i Danmark har det godt. Men der er i mine øjne ingen tvivl om, at vi kan blive endnu bedre. Vi kan blive skarpere på:
- Hvornår, hvorfor og hvordan vi bruger talentidentfikation (og hvordan vi undgår fælderne).
- Hvad styrkerne og ulemperne er ved forskellige former for træning
- Hvordan vi skaber stærke talentmiljøer
- Hvor meget og hvilke former for modgang, der er gavnligt for de unge talenter
- Hvordan trænere gennem kulturel ledelse kan skabe mental stærke og modstandsdygtige unge mennesker
Dansk sportspsykologi er internationalt anerkendt. Vi er gået foran ved at arbejde ikke bare med enkelte atleter men med relationer og med hele miljøer. Og vi har været tidligt ude i forhold til at inddrage værdier, accept og mindfulness i vores arbejde.
Men feltet er stadig præget af en rækker myter, f.eks. at mentalt stærke atleter aldrig oplever nervøsitet og altid oplever selvtillid. Disse myter er ikke bare myter - de lægger også urealistiske forventninger og et alt for stort pres på unge mennesker.
Jeg ønker at være med til, at sportspsykologien dropper ideen om overmennesket og tegner et mere ærligt og menneskeligt billede af hvad det vil sige at præstere, at udvikle sig og at stå ansigt til ansigt med modgang.
Det er ikke bare vigtigt i sporten - men i alle de mange sammenhænge hvor passionerede mennesker brænder for at lykkes.
|
