Talentudviklingsmiljøer undersøges gennem et økologisk holistisk perspektiv.
Et økologisk perspektiv retter opmærksomheden mod de relationer og den kontekst, som unge atleter indgår i. Med andre ord har de personer (familie, venner, trænere, lærere og kammerater), der omgiver atleten en stor betydning for, hvad det er for nogle færdigheder han besidder, og hvordan disse bliver udviklet igennem karrieren, da udvikling sker i relation til andre. Man kan sige, at man kan være nok så god en atlet, men man bliver ikke god, hvis man ikke har gode træningskammerater og får den nødvendige støtte inden for sporten og uden for banen.
Et holistisk perspektiv handler om at se på atleten som et helt menneske, og se på atletens udvikling relateret til i og udenfor sporten og hvor ubalance på andre områder end idrætten, kan påvirke udvikling og præstation, nu og her, og på lang sigt. I den forstand handler det om for unge talenter om at skabe sammenhæng i hverdagen
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse er ikke nødvendigvis miljøer hvor de unge udøvere vinder juniormedaljer på stribe. Det er miljøer, hvor en stor del af de unge talenter med succes klarer overgangen fra talent til elite. ”. |
|
|
|
Kristoffer Henriksen
|
| |
|
|
|
|
|
|
Sammen med gode kolleger - især Louise Kamuk Storm, Carsten Hvid Larsen og Natalia Stambulova, har vi lavet en række studier i flere forskellige idrætsgrene (sejl, kajak, håndbold, fodbold, atletik, cykling osv.). Det fremgår af disse studier, at nok er ethvert godt miljø unikt, men gode miljøer har en række fælles kendetegn som går på tværs. Udvalgte kendetegn er (læs mere i "Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse"):
- Støttende træningsgrupper, hvor der er mulighed for at blive inkluderet i et træningsfællesskab.Nære rollemodeller, og træningsgrupper der indeholder både talenter og elite
- Støttet fra det omgivende miljø
- Fokus på udvikling af de unge atleter som ”hele mennesker” og på psykologiske færdigheder, der er relevante uden for sporten (f.eks. selvstændighed, ansvarlighed og struktur).
- Fokus på langsigtet udvikling i stedet for tidlig succes
- En stærk og sammenhængende kultur
- Integrerede indsaster, hvor der er koordination og kommunikation mellem sport, skole og familie og hvor den unge atlet oplever sammenhæng og synergi i hverdagen.
Herunder kan de se de to arbejdsmodeller, der er styrende i vores forskning. Den første er TUM modellen, der er en rent beskrivende model. Den bruger jeg til at tegne miljøet struktur og komponenter. Den anden er Miljø-succes modellen, der er en forklarende model, idet den viser de faktorer der har indflydelse på hvorfor miljøet er succesrigt.
|
